DanskHvad er truslen, hvis en virksomhed ikke opretter et internt rapporteringskontor?
Den nye lovgivning om beskyttelse af lanceurs d'alerte indeholder flere bestemmelser for virksomheden, for eksempel om at etablere og vedligeholde et internt kontrolpunkt. Hvis en organisation ikke overholder disse standarder, er den forpligtet til at anvende straffeloven.
For hvilke overtrædelser er der fastsat sanktioner?
Det er almindeligt, at love, der pålægger borgerne forpligtelser, ledsages af sanktioner. Det er for at sikre, at loven bliver overholdt. Regeringens udkast til en lov om beskyttelse af whistleblowere indeholder sanktioner for fem forskellige overtrædelser af loven:
Hvis ledelsen ikke opretter eller driver et internt rapporteringskontor, kan den kompetente myndighed pålægge en bøde på op til 20.000 euro. Dette gælder naturligvis kun for virksomheder, der ved lov er forpligtet til at oprette et internt rapporteringskontor. Det skal bemærkes, at forpligtelsen til at oprette og drive et rapporteringskontor generelt gælder fra det tidspunkt, hvor loven træder i kraft. Kun virksomheder med højst 249 ansatte får en frist til den 17. december 2023 til at oprette et rapporteringskontor.
De resterende bøder vedrører modtagelse og håndtering af informationsrapporter. Hvis indgivelsen af en rapport allerede er forhindret, kan en bøde på op til et hundrede tusinde euro overvejes. Det gælder også, hvis indberetningen er modtaget, men den opfølgende kommunikation med whistlebloweren er afbrudt. Den samme sanktion gælder, hvis arbejdsgiveren tager repressalier mod en whistleblower, for eksempel hvis han eller hun bliver afskediget som følge af indberetningen. På dette tidspunkt vil virksomheden også pådrage sig yderligere omkostninger. I tilfælde af en overtrædelse af forbuddet mod repressalier har den pågældende whistleblower ret til erstatning. I retten skal virksomheden også bevise, at den negative handling ikke er relateret til whistleblowingen, dvs. at det ikke er en repressalie. Selv hvis virksomheden blot forsøger at forhindre en indberetning, hindre kommunikation eller træffe foranstaltninger til skade for whistlebloweren, kan der pålægges bøder af samme størrelse.
Endelig er overtrædelser af fortrolighedskravet også underlagt bøder. Hvis identiteten på en person, der giver oplysninger, forsætligt eller endda utilsigtet afsløres uden tilladelse, kan der pålægges sanktioner på op til 20.000 euro.
Whistleblowere kan dog også risikere bøder. Det er tilfældet, hvis de mod bedre vidende giver falske oplysninger om en overtrædelse til offentligheden. En sådan adfærd kan resultere i en bøde på 20.000 euro. Den pågældende virksomhed kan også kræve erstatning.
Hvem kan blive ramt af sanktionerne?
Bøder gives for adfærd, der udgør en såkaldt administrativ overtrædelse. Det omfatter f.eks. at køre over for rødt lys, men også den adfærd, der er nævnt ovenfor. De pålægges derfor som regel den person, der har begået den ulovlige handling. I de nævnte eksempler er det chaufføren eller den person, der har forhindret, at der blev indgivet en rapport.
Virksomheden kan dog også retsforfølges for administrative overtrædelser begået af dens ansatte. Hvis ledelsen ikke i tilstrækkelig grad overvåger, at bestemmelserne i en lov overholdes, kan den pågældende virksomhed også pålægges bøder. I tilfælde af loven om beskyttelse af whistleblowere (udkast) skal der betales op til en million euro.
Resumé
De juridiske rammer for corporate governance bliver stadig mere komplekse. Regeringens udkast til en lov om beskyttelse af whistleblowere indeholder også en række forpligtelser, som skal opfyldes, da der ellers er risiko for store bøder. Oprettelsen af et internt rapporteringskontor er ikke nok. Der er snarere brug for et tæt samarbejde med de ansvarlige medarbejdere, god compliance og pålidelig dokumentation af processer og dokumenter for at afværge mulige sager om administrative overtrædelser.