DanskDen lange vej, del II - Den tyske lovgivningsproces
I den foregående artikel brugte vi direktivet til at behandle kontroverser i forbindelse med vedtagelsen af lovgivning, der skal styre den europæiske proces. Una direttiva è una norma che in primo luogo deve trasporre gli Stati membri alla legislazione nazionale. Af denne grund præsenteres i denne del af den anden serie mere detaljeret proceduren for at håndtere de risici, der findes i Alemanien.
Opdeling af kompetencer
De grundlæggende principper for lovgivningsprocessen er fastlagt i grundloven. I Tyskland kan love vedtages enten af forbundsstaten eller af delstaterne. I princippet er det kun delstaterne, der har bemyndigelse til at lovgive. Grundloven anerkender dog undtagelser. Grundloven giver forbundsregeringen enekompetence, hvilket betyder, at kun forbundsregeringen kan vedtage love for bestemte områder af livet, eller konkurrerende kompetence. Konkurrerende lovgivning betyder, at delstaterne kun kan handle, hvis forbundsstaten ikke har udnyttet sin ret til at lovgive.
Ofte berører sager, der skal reguleres, flere kompetenceområder. I sådanne tilfælde skal enten føderationen eller delstaten være ansvarlig for hele lovgivningsprocessen. Mindre indgreb i fremmede kompetencer er dog tilladte, hvis de kun vedrører forberedelsen eller gennemførelsen af en forordning. Jurister taler da om annekskompetence.
Udkastet til loven om beskyttelse af whistleblowere vedrører f.eks. arbejdsret, erhvervsret og strafferet. Den føderale regering har lovgivningskompetence på alle disse områder. Den er derfor ansvarlig for at vedtage loven om beskyttelse af whistleblowere.
Initiativret
Den føderale lovgivningsproces finder sted mellem tre statslige institutioner: Forbundsdagen, Forbundsrådet og den føderale regering. I modsætning til på europæisk plan kan hvert af disse såkaldte organer fremsætte forslag til nye love. I praksis kommer lovudkastene dog ofte fra forbundsregeringen, da den har en meget kompetent teknisk understruktur i form af ministerierne.
Udkastet til en lov om beskyttelse af whistleblowere kommer for eksempel fra forbundsjustitsministeriet. Hvis et sådant lovforslag kommer fra forbundsregeringen, skal den først sende udkastet til Bundesrat. Forbundsrådet kan så kommentere på udkastet.
Udkastet til loven om beskyttelse af whistleblowere er i øjeblikket i denne fase. Typisk kommenterer berørte faggrupper også efter offentliggørelsen af et lovudkast, for Whistleblower Protection Act, for eksempel det tyske advokatsamfund. Fristen for kommentarer fra delstaterne og organisationerne er 11.05.2022.
Stemmer
Derefter stemmer Forbundsdagen om lovforslaget. Som regel bliver et lovforslag vedtaget af et flertal af de stemmeberettigede parlamentsmedlemmer. I særlige tilfælde skal et særligt quorum dog være opfyldt. Hvis grundloven f.eks. skal ændres, skal to tredjedele af alle parlamentsmedlemmer stemme for.
Hvis Forbundsdagen vedtager et forslag, skal Forbundsrådet inddrages. Bundesrat består af deputerede, der er valgt af regeringen i hver forbundsstat. I særlige tilfælde skal Bundesrat godkende et lovforslag. Denne procedure kaldes derfor samtykkeproceduren. Udkastet til en lov om beskyttelse af whistleblowere er også en sådan procedure.
I de fleste tilfælde kan Forbundsrådet dog kun gøre indsigelse mod en lov vedtaget af Forbundsdagen inden for to uger. Forbundsdagen kan til gengæld underkende denne indsigelse. I stedet for at godkende eller afvise et lovforslag kan Forbundsrådet også indkalde et mæglingsudvalg. Dette udvalg består af medlemmer fra Forbundsdagen og Forbundsrådet og skal nå frem til en aftale mellem de forskellige institutioner.
Udførelse
Endelig skal loven eksekveres og bekendtgøres. Forbundspræsidenten er ansvarlig for dette. Han skal underskrive loven, når den er blevet vedtaget. I tilfælde af manglende overholdelse af lovgivningsproceduren eller åbenlyse overtrædelser af grundloven, kan han nægte at gennemføre loven. Loven offentliggøres derefter i Bundesgesetzblatt. Den tyske forbundsdags hjemmeside tilbyder dog et online arkiv, hvor alle parlamentariske trin i et lovforslag kan spores på forhånd.
En lov træder i kraft ved afslutningen af lovgivningsprocessen. Først fra dette tidspunkt har den virkning. Grundloven foreskriver, at lovene selv bestemmer, hvornår de træder i kraft. Hvis der ikke er en sådan bestemmelse, træder den i kraft to uger efter offentliggørelsen i den føderale lovtidende.
Konklusion
Den tyske lovgivningsprocedure minder meget om EU's, både hvad angår processen og de involverede aktører. I stedet for den institutionelle trekant med Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet er det nu Forbundsregeringen, Forbundsdagen og Forbundsrådet, der interagerer. I modsætning til det europæiske niveau har alle tre organer dog initiativret i Tyskland. Udkastet til en lov om beskyttelse af whistleblowere er endnu ikke nået til den varme fase med afstemninger. Frem for alt er Forbundsrådets godkendelse en afgørende forhindring, fordi delstatsregeringernes konstellationer adskiller sig fra den regerende trafiklyskoalition i forbundsregeringen.
Friskrivningsklausul
Innehållet på vår webbplats är endast avsett för allmän information och utgör inte juridisk rådgivning. Informationen på vår webbplats kan inte och är inte avsedd att ersätta individuell juridisk rådgivning från en advokat. Vi garanterar inte att informationen på vår webbplats är korrekt, fullständig eller aktuell.